Referencer
Kontordomicil for Geo A/S
I juli 2009 flytter GEO A/S fra Saralyst Allé 52 i Højbjerg til et nyt og moderne kontordomicil, beliggende Sødalsparken i Brabrand ved Århus. Byggeriet er på 2.400 m² inkl. garage og laboratorium.
Bygningerne er opført i 3 plan uden kælder. Det er et moderne byggeri, hvor det første man lægger mærke til, når man kører ind i området i Sødalsparken i Brabrand, er at hele stueetagen på udvendig facade er beklædt med 6 mm rustne stålplader, i fagsprog kaldet Cortén-plader. Disse er med til at give bygningen et markant præg og giver et indtryk af, at 1. og 2. sal med sin betongrå farve næsten svæver oven på den bastante stueetage med sin rustrøde farve.
Bygningen er opført i betonsandwichelementer med en glat betongrå overflade. Det første man bemærker, når man træder ind i den flotte reception, er det trippelhøje rum der er er med til at give gæster og medarbejdere en fornemmelse af liv i huset. Alle udvendige vindues-/dørpartier er udført i træ/aluminium og facadepartier i glas i rent aluminium. På det tekniske område er huset udstyret på et højt niveau, der er med til at sikre GEO at være i front i mange år frem, både med hensyn til indeklima og kommunikation til omverdenen. I forbindelse med kantinen på 2. sal er bygningen udstyret med et udeområde/terrasse for gæster og medarbejdere. Her kan dagens frokost indtages, hvis vejret tillader det, eller man kan vælge at få frisk luft i lungerne og klare hjernen, medens man nyder den pragtfulde udsigt ned over Brabrand sø.